Ny strategi for 2024-2030

Liljeborgfondens første strategiperiode blev afsluttet med udgangen af 2023, og på årets første bestyrelsesmøde i 2024 kunne vi fejre godkendelsen af Liljeborgfondens nye strategi, der strækker sig over en 6-årig periode, fra 2024 til 2030.

Den nye strategi står på skuldrene af den gamle og sætter rammerne og retningen for Fondens vigtige arbejde i de kommende år med en udvidelse af målgrupperne, så Fondens to største indsatsområder nu rækker fra den gravide mor med det ufødte barn i maven op til barnets 18. år.

Derudover vil Fonden i den nye strategiperiode bl.a. have særligt fokus på partnerskaber samt læring, evaluering og måling af de mange vigtige indsatser, der støttes.

Vi er stolte af den nye strategi, der skal sikre Liljeborgfondens fortsatte relevans, og at vi fortsat kan gøre en forskel for de målgrupper, vi er sat i verden for at hjælpe.

Den nye strategi kan læses her.