Håndarbejde, koncerter og dans
Liljeborgfonden støtter en række kulturarrangementer for børn i Roskilde
Foreningen Gimle for børn afholder børnekulturarrangementer i Roskilde, hvor børnene bliver præsenteret for en lang række forskellige aktiviteter med fokus på håndarbejde, koncerter og dans, m.v. Liljeborgfonden har valgt at støtte arrangementerne, der også støttes af Roskilde Kommune.
Tanken med arrangementerne er at præsentere aktiviteter, der giver oplevelser for familier i fællesskab med andre familier. Donationen går primært til honorar til de udøvende kunstnere og til materialer.